Jeg har haft en ret nedern oplevelse med min tvungne mødregruppe. Fandt ud af de andre var venner på Facebook, men ingen havde anmodet mig. Jeg tror ikke jeg er provisby nok til dem. 25 år i København lader sig ikke nægte, men det fik mig lidt til at føle mig som den lille tykke dreng, der altid blev valgt sidst til idræt i skolen.
Har på en måde lyst til at konfrontere dem. Ikke at der ville komme noget godt ud af det, men bare fordi jeg vil have de skal vide. at jeg ved det og det faktisk har gjort mig ked af det (og vred) - og så håber jeg det måske ville sætte nogen tanker igang om hvilke konsekvenser det har, når man behandler andre mennesker mindre pænt.
Der er en anden del af mig der har lyst til at sige FUCK JER og så bare droppe den mødregruppe. Hvis de ikke gider være venner med mig på Facebook, hvor vilde er de så i virkeligheden med at være i mødregruppe med mig?
En tredje del af mig har lyst til at være så overskudsagtig så jeg bare vender den anden kind til og drager det nytte af gruppen jeg kan. Som buddhismen siger:
Når andre på grund af misundelse behandler mig dårligt med skældsord, bagtalelse og deslige, lad mig da tage imod ydmygelsen og skænke de andre sejren
Jeg har brug for at tænke det lidt igennem
En blog om meningen med livet og livets ligegyldigheder krydret med mine hverdagsoplevelser :D
tirsdag den 29. marts 2011
mandag den 28. marts 2011
Find Holger i plantagen
Jeg har fået en ide som jeg er helt sikker på kunne gøre mig rig - og måske skulle jeg tage patent på det før jeg skriver det her ;-)
Kunne man ikke lave en lille bitte GPS som man kunne indsprøjtes i armen eller nakken på små børn. Ligesom en p-pille stang eller mikrochips til hunde.
Det kunne da være en fantastisk idé. så ville børn blive fundet igen med de samme de blev væk. Eller hvis ens teenage børn ikke kom hjem fra festen eller lignede.
Man kunne så overveje hvilke form for misbrug det ville medføre. Hmm - måske skulle det være sådan så kun politiet kunne se det. .
Hvad ville børnene selv sige til det? Er det krænkende for dem? Datter 1 kan i hvert fald ikke lide idéen.

Bananmos
Datter 2 er startet på skemad, men uden den store succes. I dag fik vi så succes. Jeg spiste en banan og datter 2 virkede meget interesseret i den. Jeg lod hende sutte på den og det synes hun var meget spændende. Så moste jeg lidt banan og i samarbejde med hendes far fik vi ca. 2 cm most banan i hende. Det er stort i en småbørnsfamilie :D
søndag den 27. marts 2011
Syg
Øv øv øv...
Jeg har været syg over en uge og jeg troede lige jeg var ved at blive rask, da jeg begyndte at få ondt i mine bihuler. Så i morges var den sikker - jeg har bihulebetændelse. Fik ordineret pencillin fra vagtlægen og glæder mig til det virker. Jeg har to forskellige mødregrupper i den kommende uge og jeg skal afholde dem begge, så håber jeg vågner senest tirsdag og er frisk :D
Jeg prøver at holde humøret oppe og ikke tænke på, at det er 4. gang jeg er syg på 2 måneder. Jeg kan mærke min krop kæmper mod betændelsen - jeg ligger lige på grænsen til at få feber og jeg koncentrer mig ihærdigt om at visualisere mit imunforsvar; i form af små supervæsner der giver røvfuld til bakterierne ;-)
brænde og roser
Det kom om morgenen og min mand sagde for sjovt, om jeg ikke lige kunne smide det ind i svindestalden og stable det. Det er hårdt stykke arbejde der tager flere timer og det var selvfølgelig ikke blevet læsset af i carporten, men lige i starten af indkørslen.Det betød at det skulle transporteres længere.
Jeg tænkte at nu ville jeg overraske min søde mand og sammen med datter 1, så kunne vi lige få ordnet det inden han kom hjem.
Datter 2 faldt i søvn i barnevognen mens datter 1 stadig var i skole, så der fik jeg ordnet halvdelen på 1½ time. Da datter 1 kom hjem fra skole var det begyndt at regne, så vi kunne ikke rigtig havde datter 2 med ud, så datter 1 passede sin lillesøster, mens jeg ordnede det sidste.
Det var faktisk dejligt med noget god gammeldags hårdt fysisk arbejde ;)
Min mand blev meget positivt overrasket og næste gang han kom hjem havde han en smuk buket blomster med til mig. Min mand er iøvrigt rigtig god til at give mig blomster. Det er dejligt. Det er som en lille kærlighedserklæring og en påskønnelse af mig. Det kunne alle gifte mænd lærer af!!!
lørdag den 26. marts 2011
Zebrafinke i asparges
Min 1. datter har sin veninde siden vuggestue på weekend. Denne veninde kender jeg særdeles godt, hun har kommet i vores hjem i over 10 år.
Igår lavede jeg høns i asparges, som vi alle spiste store portioner af.
Mens jeg lavede mad flyttede min mand vores zebrafinker ud for i år. Efter maden undrede pigerne sig over hvor zebrafinkerne var blevet af og vi prøvede at bilde dem ind, at vi lige havde spist dem. Altså at vi havde fået zebrafinker i asparges.
Veninden der ellers kan være naiv på den skønneste måde var den der protestere højest.
Dagen efter fortæller jeg min mor og stedfar, der var forbi til kaffe om, at vi havde prøvet at bilde pigerne ind, at vi havde spist zebrafinker i asparges.
Her udbryder veninde at hun overhovedet ikke troede på det - for zebraer har hove, ikke fingre!!!!
Hun kendte ikke fuglearten zebrafinker og hørte det derfor som zebrafingre. God griner :D hehehehe....

fredag den 25. marts 2011
Skovtur
Nu er jeg så heldig,så jeg har en skov som nabo og jeg elsker at gå tur med barnevogn og hund. Det er en ret fantastik skov. Den er stor og gammel og så er der ligesom forskellige skove i skoven. Jeg har sådan flere forskellige ruter jeg går alt efter humør og hvor lang tid jeg har.
Jeg har fornylig fundet en ny rute på 45 min. Der kommer man igennem en granskov. Lyset og lydene er anderledes og det er som om luften er tungere og der er en kraftig energi. Min fantasi går i barndom og jeg kan levende se både trolde, gnomer, alfer og feer imellem træerne.

Det gør mig i godt humør at gå den tur. At komme ud i den friske luft og få bevæget dig - det virker hver gang :D
torsdag den 24. marts 2011
Til mine elskede
Til min ældste datter:
Min første tanke om dig består af overvældende, overstrømmende kærlighed. En betingelsesløs kærlighed, der skyldes at du er min førstefødte - mit hjertebarn
Når du sover trygt i din tremmeseng, hænder det, at jeg forsigtigt tager din lillebitte hånd i min for at få del i din fred og ophøjede ro. Mit barn fra stjernene.
Til min mand:
I det sekund jeg hørte min første kærlighedshistorie, da startede jeg med at søge efter dig, uden at vide, hvor nyttesløst det var. Elskede mødes ikke og forenes. De har forevigt været en del af hinanden. Som du og jeg!!
Rosakvarts
Som hjælp til en bange lille pige, med en meget sød farmor:
Nogle sten er så særlige, at de bliver levende - ikke levende som du og jeg, men på den måde, at de har oplevet så meget, så de bliver kloge og en lille smule magiske.
De får forskellige magiske evner og nogle gange får de også forskellige farver. Deres aller fornemmeste opgave er at hjælpe mennesker. Nogle sten kan hjælpe dig til at sove bedre, nogle kan hjælpe, hvis du er syg. Andre igen kan gøre dig i godt humør og så er der dem, der kan hjælpe, hvis man er bange og utryg.
Når jeg tænker på dig kommer jeg til at tænke på en ganske særlig sten. Det er en lyserød sten som hedder Rosakvarts, som faktisk er kendt for at være gode til børn. Den er aller bedst til børn, der ikke altid føler sig trygge.
Man kan have en lille sten i lommen, man kan have den som pynt på sit værelse eller måske som et smykke? Hvis man bliver bange eller ked af det , så kan man holde på den lyserøde sten og lukke øjnene. Hvis man så koncentrer sig, så kan man mærke at stenen hjælper en med at blive mindre bange og ked af det.
Jeg har fundet denne her sten specielt til dig. Jeg har kikket på en masse forskellige, men det var som om, at jeg kunne mærke indeni, at denne sten passede lige præsis til dig.

Abonner på:
Opslag (Atom)