Jeg har haft en ret nedern oplevelse med min tvungne mødregruppe. Fandt ud af de andre var venner på Facebook, men ingen havde anmodet mig. Jeg tror ikke jeg er provisby nok til dem. 25 år i København lader sig ikke nægte, men det fik mig lidt til at føle mig som den lille tykke dreng, der altid blev valgt sidst til idræt i skolen.
Har på en måde lyst til at konfrontere dem. Ikke at der ville komme noget godt ud af det, men bare fordi jeg vil have de skal vide. at jeg ved det og det faktisk har gjort mig ked af det (og vred) - og så håber jeg det måske ville sætte nogen tanker igang om hvilke konsekvenser det har, når man behandler andre mennesker mindre pænt.
Der er en anden del af mig der har lyst til at sige FUCK JER og så bare droppe den mødregruppe. Hvis de ikke gider være venner med mig på Facebook, hvor vilde er de så i virkeligheden med at være i mødregruppe med mig?
En tredje del af mig har lyst til at være så overskudsagtig så jeg bare vender den anden kind til og drager det nytte af gruppen jeg kan. Som buddhismen siger:
Når andre på grund af misundelse behandler mig dårligt med skældsord, bagtalelse og deslige, lad mig da tage imod ydmygelsen og skænke de andre sejren
Jeg har brug for at tænke det lidt igennem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar