Misundelse

Er det muligt at være misundelig på sine døtre uden at være en dårlig mor?

Som forældre ønsker man det bedste for sine børn. Man ønsker de opnår de ting man ikke selv gjorde. Man ønsker vel i bund og grund af de kan lære af de fejl vi selv har begået og ikke behøver gå igennem den samme smerte og skuffelse som vi selv har gjort for at få den balast og erfaring vi har.

Jeg er meget stolt af mine døtre. Det er på forskellige måder, da de ikke kun er forskellige men også fordi at  datter 2 jo kun en baby.

Jeg synes datter 1 er fantasisk, kompetent og sej. Hun har så mange evner som jeg synes er misundelsesværdige. Jeg er stolt over det menneske, jeg har været med til at skabe. Jeg er stolt over, at hun kan nå konklusioner jeg først havde nået i tyverne. Jeg synes hun er enormt indsigtfuld - hun har en empati der overgå langt de fleste voksnes jeg kender. Hun har en interesse i både livet, verden og dens mennesker.
I bund og grund synes jeg hun er et godt menneske med integitet og loyalitet.Det gør mig stolt.

Selvfølgelig kunne jeg nævne enormt mange flere ting. Men så kunne jeg blive ved i timevis og det var ikke helt pointen. Der er også ting jeg ønsker datter 1 skal lære. F.eks at:

Den, som fornærmede dig, er enten stærkere eller svagere end dig. Hvis han er svagere end dig, så lad ham slippe. Hvis han er stærkere, så lad dig slippe.

Nu kom jeg ud på et sidespor igen. Det vil sige er, at jeg synes datter 1 er misundelseværdig på utrolig mange punkter - jeg er ikke misundelig på en negativ måde for jeg kan slet ikke udtrykke hvor meget jeg under hende det  og synes hun fortjener det <3

Datter 2 misunder jeg den ubetinget kærlighed hun møder for alle sider. Hvor må det være skønt at være et så ubeskrevet blad. Kun at skulle bruge energi på at sove, spise og fylde bleen. Hun bliver båret rundt i kærlige arme. Hun har 2 forældre, der forguder hende og 3 søskende der elsker hende enormt. Hvor vi er i vores liv som forældre giver hende den lyseste og dejligste fremtid. Hvem kunne ikke ønske sig det?

Afslutningsvist må jeg konkludere at idéer er som børn - ens egne er fantastiske!!!